Norsk Lundehund

Norsk Lundehund er en ældgammel hunderace, som blev brugt til jagt af Søpapegøjen (Lundefuglen) langs store dele af Norges kyst. Vi ved ikke med sikkerhed hvor gammel racen er, men der findes mere end 400 år gamle beskrivelser af jagt med lundehunde.
Lundehunden har været et vigtigt led i kyst-Norges levevej, og den kunne være mere værd for en familie end en ko. Kødet på lundefuglen blev brugt til menneskeføde, mens fjerne og dunene blev brugt til sengetøj eller eksporteret.

Hundene jagede i snævre og dybe bjerggange, som lå på stejle klipper. De hentede fuglene på rederne og bragte dem levende til deres ejer. På en god nat kunne en hund fange op til 80 fugle.

Fra ca. 1850 gik man over til af fange lundefuglene med net, og behovet for lundehundens særlige egenskaber forsvandt. Derfor faldt antallet af lundehunde også drastisk.

I Mostad på Værøy, hvor forbindelserne til omverden var dårlig, værnede de imidlertid om den stamme af lundehunde de havde. Herfra fik ægteparret Christie i Hamar tilsendt nogle hunde i mellemkrigstiden og de opbyggede en flok på 60-70 hunde.

Under anden verdenskrig udryddede hvalpesyge næsten alle hundene på Værøy, derfor fik de nu hunde fra ægteparret Christie. Hvalpesygen ramte senere også Hamar, og mod slutningen af 50’erne var antallet af lundehunde igen lille.

Eleanor Christie gjorde en stor indsats for racen, fik fem hunde tilsendt fra Mostad, og fik andre opdrættere til at interessere sig for racen. På den måde lykkedes det at bevare lundehunden.

I dag er bestanden på mellem 500-1000 i Norge og ca. det dobbelte på verdensplan.

Den første lundehund kom til Danmark i 1976. I dag er der lidt mere end 100 lundehunde i Danmark.

Øvrige data
Oprindelsesland/-område Norge
Brugsegenskaber ( Oprindeligt eller nu ) Fuglefangst på lundefugle samt familie og gårdhund.
Forventet levealder Ingen info er p.t. tilgængelig
Pelstype Blød underuld. Tæt, strid overpels. Kort på hovedet og benenes forside. Længere hårlag på kraven og bagsiden af låret.
Pelsfarve Rødbrun til brunsort med mere eller mindre sorte hårspidser, sort, grå, alle med hvide aftegninger, hvid med mørke aftegninger.
Højde 38
Vægt 7 kg
Avls kendte sundhedstegn Ingen info er p.t. tilgængelig
Karakteristika /- sind Ene af alle hunde er lundehunden indrettet så anatomisk mærkværdigt, at den kan bøje alle led ekstraordinært meget, og den er i stand til at bøje hoved så langt bagud, at det næsten rører ryggen. Desuden har den ekstra tæer, og ørene er indrettet så hunden kan lukke helt af for øregangen, der derved beskyttes mod jord og vand. Den bevæger sig let og elastisk. Har særpræget vævende forbensbevægelser og parallelle bagbensbevægelser. Lundehunden er en livlig, intelligent og opmærksom hund. Den elsker at følge med i alt - hvis den kan få lov. Er altid en oplagt følgesvend på traveture. Noget egenrådig til tider, men stort set lydig - og ikke mindst hengiven og kærlig som få.
Aktivitet /- motion Kræver god motion.
Kennellinks Der desværre ingen kennellinks til denne race
Specialklub www.spidshundeklubben.dk
Andre referencer www.lundehund.cc/ny/
www.norsk-lundehund.spidshundeklubben.dk
Har du tilføjelser eller rettelser til teksten, eller ønsker at få dit kennellink med under denne race, så er du velkommen til at indsende dem via kontaktformularen. Angiv "andet" når du indsender.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'