Sankt Bernhardshund

Ved bjergpasset Store St Bernhard, i en højde af 2469 m over havet, har munke i det 11. århundrede grundlagt et hospits som tilflugtssted for rejsende og pilgrimme. Dér har man siden midten af det 17. århundrede holdt store bjerghunde til beskyttelse og vagt. Tilstedeværelsen af sådanne hunde er dokumenteret ved billeder siden 1695 og skriftligt i en sagsakt fra hospitset i 1707. Hundene fandt snart anvendelse som ledsagehunde og især redningshunde for rejsende, der var gået vild i sne og tåge.

Fortællinger, udgivet på mange sprog, om de talrige menneskeliv, som af disse hunde var blevet reddet fra "Den hvide død", og mundtlige beretninger fra soldater, som i år 1800 krydsede passet med Napoleon Bonaparte, har i det 19. århundrede udbredt Bernhardinernes berømmelse over hele Europa. Racen kaldtes dengang "Barry-Hund", og den legendariske Barry blev forbilledet på en redningshund.

De direkte forfædre til Sankt Bernhardshunden var de store bondehunde, der var meget udbredte på egnen, og som efter en fastlagt idealtype i løbet af få generationer blev fremavlet til vore dages race. Heinrich Schumacher fra Hollingen ved Bern var i 1867 den første til at udstede afstamningsbeviser for sine hunde. I februar 1884 blev "Schweizisk Hundestambog" (SHSB) etableret. Den allerførst indskrevne var Bernhardineren Léon, og de følgende 28 hunde var ligeledes Bernhardinere. Den 15 marts 1884 blev "Schweizerische St Bernhardsclub" grundlagt i Basel. I tilslutning til en international kynolog-kongres den 2 juni 1887 blev racen officielt anerkendt som en schweizisk hunderace, og standarden blev erklæret for gældende. Siden da regnes Bernhardineren for Schweiz’s nationalhund.

Øvrige data
Oprindelsesland/-område Schweiz
Brugsegenskaber ( Oprindeligt eller nu ) Selskabshund, vagthund, gårdhund.
Forventet levealder 12 år
Pelstype Der findes to varianter af Sankt Bernhardshunden. Korthåret (Stockhaar), og langhåret.
Pelsfarve Hvid grundfarve med mindre eller større, rødbrune aftegninger.
Højde 71
Vægt 91 kg
Avls kendte sundhedstegn Den meget hurtige vækst og vægten af en sankt bernhardshund kan føre til meget alvorlig forværring af knoglerne, hvis hunden ikke får ordentlig mad og motion. Mange hunde er ramt af HD (hofte dysplasi) eller albue dysplasi. Osteosarkomer (knogle kræft) har vist sig at være arvelige i racen. Sankt bernhardshund er modtagelige for øjenforstyrrelser kaldes entropion og ectropion. Racen er også modtagelige for epilepsi, en hjertesygdom kaldet dilated kardiomyopati, og eksem. Dens levealder er kort, ca. 8 år.
Karakteristika /- sind Sankt bernhardshund er blid, venlig, og generelt glade for børn. Den er ivrig efter at behage sine ejer, men på grund af sin størrelse er det afgørende, at en ordentlig uddannelse og socialisering begynde tidligt i hundelivet, mens hunden stadig er en håndterbar størrelse... St.Bernards gøer højt og deres størrelse kan gør dem afskrækkende imod de fleste ubudne gæster, selv om deres aggression som vagthunde ej ligger til dem.
Aktivitet /- motion Kræver ikke megen motion. Sankt behardshunden har ikke noget stort løbebehov, men skal luftes regelmæssigt. Den holder af at være udenfor og kræver meget plads indendørs.
Kennellinks www.lckb.dk
www.kennel-anbo.dk
www.zoomorf.dk
Specialklub www.dansk-sankt-bernhard-klub.dk
Andre referencer Der desværre ingen eksterne referencer
Har du tilføjelser eller rettelser til teksten, eller ønsker at få dit kennellink med under denne race, så er du velkommen til at indsende dem via kontaktformularen. Angiv "andet" når du indsender.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'