Siberian Husky

Hvordan hunden oprindelig blev en slædehund kan man kun gisne om.
Måske blev omstrejfende hunde, livskraftige gennem naturlig selektion og tilpasset klimaet, indfanget og anvendt til transport. Disse udholdende hunde tålte kulde, kunne finde bortblæste spor, advare om issprækker og overleve på vildmarkens knappe føde.

Siberian Huskyens historie kan føres mere end 2000 år tilbage hos den sibiriske nomadestamme Chuckierne.
Her blev hundene brugt til transport på slæde mellem boplads og fangstplads.

I sommeren 1908 bragte den russiske pelshandler William Goosak et hundespand fra Sibirien til Alaska. Disse hunde var kompakte, mindre af bygning og mere omgængelige end de indfødtes hunde, og blev i de følgende år meget populære, da det viste sig, at de også var hurtigere. Disse hunde og flere andre fra Sibirien har dannet grundlag for registreringen af racen i USA's Kennelklub i 1930, i hvilket år Siberian Husky blev godkendt som en amerikansk hunderace under F.C.I. I det store slædehundeløb "All Alaskan Sweepstakes" fik racen sit gennembrud i 1910, da et Siberian Husky spand kom i mål som nr.1, omkring et døgn før de andre deltagere.

Fra midten af 1920erne og fremad har udviklingen af slædehundesporten haft rasende fart på. I Nordamerika og Europa afholdes der i vintersæsonen mængder af løb, og der konkurreres i forskellige spandstørrelser.

Klasse C er fra 2-4 hunde, klasse B er fra 4-6 hunde, klasse A er fra 6-8 hunde, mens klasse 0 åben, skal omfatte mindst 9 hunde.
Den specielle Nordisk Stil kan bestå af 1, ja helt op til 4 hunde. Distancerne der gennemkøres er fra 6 og op til 25 km i sprintløb, men der finder også løb sted i mellemdistance, der er på 35 - 45 km, og i langdistance, som her i Europa ikke overstiger ca. 150 km pr. dag. De store mesterskaber køres over 3 dage.

Siberian Huskyen er verdens hurtigste renracede slædehund og bruges som sådan over alt, hvor den findes. I 1886, da guldfeberen for alvor brød løs i Alaska, flokkedes eventyrere fra hele verden der. Nogle fandt guld, de fleste intet. Fælles for dem alle var den livsvigtige afhængighed af slædehundene.

De hunde, der blev brugt, var som indbyggerne selv, højst forskellige; de var store og barske, vant til hårdt arbejde på relativt lidt foder. For at afgøre hvis hunde der var de hurtigste, og fordi man kedede sig i den mørke tid, begyndte man at arrangere slædehundeløb, og mangen en formue i guld har skiftet ejer i de vilde væddemål der blev afholdt.

I 1968 kom den første Siberian Husky - Allerellies Candy - til Danmark, importeret af Margrethe Westring fra Skive. yderligere importer fulgte i begyndelsen af 70'erne, og fortsat importeres nye hunde for at indgå med friskt blod i avlen.

Øvrige data
Oprindelsesland/-område USA
Brugsegenskaber ( Oprindeligt eller nu ) Trækhund.
Forventet levealder Ingen info er p.t. tilgængelig
Pelstype Mellemlanghåret, blød m/tyk underuld.
Pelsfarve Flerefarvet med Sort over i rent hvid.
Højde 60
Vægt 28 kg
Avls kendte sundhedstegn HD og øjensygdom.
Karakteristika /- sind Siberian Husky er en hurtig, gratiøs, rektangulær og ulvelignende polarslædehund.
Aktivitet /- motion Kræver meget motion.
Kennellinks www.frost-n-fun.dk
www.ateb.dk
www.packice.dk
Specialklub www.polarhund.dk
Andre referencer Der desværre ingen eksterne referencer
Har du tilføjelser eller rettelser til teksten, eller ønsker at få dit kennellink med under denne race, så er du velkommen til at indsende dem via kontaktformularen. Angiv "andet" når du indsender.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'