Skindet bedrager

Det er måske en lidt underlig titel for denne lille artikel om pelspleje og pelsproblemer. Og så alligevel. Man bliver sommetider overrasket over, hvad pelsen gemmer på. Især langhårede dyr kan ”gemme” på mange fremmedlegemer. Det kan være plantedele i pelsen eller f.eks. tyggegummi i potehårene. Rester af afføring i hårene omkring endetarmsåbningen giver ikke sjældent anledning til ret voldsomme følgesygdomme. Men herom lidt senere…

Pelsen genspejler kroppens tilstand

Man plejer ofte at sige, at pelsen er et spejl på, hvordan kroppen har det. Det er også rigtigt, at en ren og blank pels normalt er tegn på, at dyret trives, at det passer eller soignerer sin pels. Det dyr, som får en glansløs pels, har måske en sygdom i de indre organer eller problemer med stofskiftet. Det dyr, som ikke soignerer sig, er måske så sygt, at det simpelthen ikke magter den opgave. Det er dårlige tegn. Også overvægt kan være en årsag til manglende pelshygiejne. Den stærkt overvægtige hund eller kat formår simpelthen ikke at nå sig selv på bagkroppen. Det samme kunne gælde et dyr, som er stiv i ryggen af gigt eller lignende.

Regelmæssigt pelscheck

Der er derfor god grund til at hjælpe familiedyrene med deres pelspleje. Ved en regelmæssig gennemgang af pelsen, sikrer man, at der ikke er sygdomme i huden, som får lov at udvikle sig ubehandlet. En sidegevinst ved en regelmæssig pelspleje er, at dyret vænnes til at acceptere berøring af menneskehænder. Det lyder måske banalt, men hunde og katte er ikke programmerede til at kunne lide denne berøring fra fødslen. De skal lære det. Det er en vigtig indlæringsproces, som skal forebygge f.eks. bidskader senere hen. Der er mange hundeejere, som ikke kan komme til f.eks. bagparten eller poterne af deres hund. Nærmer man sig bagparten, bider hunden ud.

Der gik spy i pelsen

En del hunde bringes til dyrlægen, fordi ejeren tror, at de har forstoppelse. I virkeligheden drejer det sig om, at afføringen har klumpet sig sammen i hårene omkring enetarmsåbningen. Kan man ikke selv få lov til at klippe hårene væk og vaske området, er der ikke andet at gøre, end at lade dyrlægen klare det. Jeg har faktisk om sommeren set eksempler på den type patienter, hvor der, efter nogle dages sammenklumpning af afføring, opstår hudbetændelse. Herefter lægger en flue spy i såret. Efter få dage starter maddikerne med at æde dyret op indefra. Det kan være et ret ubehageligt syn, der møder én, når hårene afklippes!

Langhårede værst

Det er klart, at visse racer kræver mere end andre. Især langhårsracerne har brug for regelmæssig pelspleje. Sammenfiltring af hår er en hyppig årsag til hudbetændelser eller eksem. For at undgå det, må pelsen børstet igennem efter behov. For visse langhårsracer er det nødvendigt at bruge op til 1 time om ugen, hvis pelsen skal holdes i orden. Trimmeracer bør trimmes op til 4 gange om året. Det kan være et meget stort arbejde, der kan tage flere timer. De fleste vælger at overlade det job til en professionel hundefrisør.

Seboré

Visse individer, ja endog visse racer er disponerede for en lidelse, som kaldes seboré. Seboré skyldes en alt for hurtig omsætning af celler i huden. Denne hurtige fornyelse af celler medfører dannelse af alt for store mængder fedt og skæl i huden. Pelsen får et mat udseende pga. det store fedtindhold. Især huden langs ryggen angribes. Seboré kan give hudkløe og sekundær hudbetændelse. Ofte kommer der vækst af visse gærsvampe i huden. Huden får en karakteristisk lugt af mus eller hund. Disse dyr har brug for hyppige shampoobade.

Må gerne vaskes tit

Jo, men man må da ikke vaske sin hund for tit. Det er en gammel skrøne, som stadig lever i bedste velgående. Dyrene kan fint tåle shampoobade meget ofte. De dyr, som har seboré har brug for at blive vasket meget tit – og helst med bestemte medicinske shampoer. Der findes i dag en lang række meget effektive medicinske shampooer, som dyrlægerne bruger mod forskellige hudlidelser.

Mange shampooer

For nogle år siden kom en shampoo med virkning overfor visse hudbetændelser, BP-shampoo (benzoyl-peroxid), på markedet. I USA blev den så populær på dyreklinikkerne, at nogle etablerede whirl-pools og tilbød patienterne bad heri. Herhjemme har vi været lidt mere beskedne. Her må ejeren selv vaske dyret hjemme i brusenichen. Mange andre shampooer er siden kommet til. En helt ny shampoo mod gærsvampe er på vej. Er pelsen filtret, er det vigtigt af rede den ud – inden badet. Gør man det efter, bliver det næsten umuligt at rede filterne ud. Herefter vaskes med shampoo og evt. balsam. Balsam kan gøre pelsen nemmere at rede ud.

Kilde: Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'