Træningstip

Ligesom mennesker er hunde også forskellige. Selvom man gerne vil og knokler for at nå målet, er det ikke sikkert, at man bliver verdensmester i 1.000 meter hækkeløb alligevel. Sådan er det også med hunde.

Hundetræningen er inde i en rivende udvikling. Hvor man tidligere sagde, at alle hunde arbejdede på at blive leder af flokken, og næsten alle problemer blev tolket som "dominansproblemer", har nutidig forskning vist, at de fleste hunde (og ulve) helst vil leve en konfliktfri tilværelse med fastlagte regler i en velfungerende flok med en fornuftig ledelse.

Hunde, der før blev aflivet på grund af aggression, bliver nu behandlet for den angst, der oftest er årsagen til, at de knurrer og bider. Ved at tolke hundenes sprog ud fra en holdning om, at de vil undgå konflikter, bliver tidligere "overspringshandlinger" nu til "dæmpende signaler". Og det giver en hel anden oplevelse af, hvordan den enkelte hund bør behandles for at opnå positive resultater.

For at kunne tilrettelægge en træning, så hunden får en positiv oplevelse, er det ofte nødvendigt, at dele den ønskede adfærd op i små dele, som hunden kan overskue. Hvis træningen tilrettelægges, så hunden får negative oplevelser, vil den blive frustreret og måske blive klovnen i klassen eller apatisk og opgivende. Det er faktisk ikke så meget anderledes end hos mennesker. Vi kan heller ikke fordrage forbud. Nogle forbud kan ligefrem virke udfordrende, især hvis det er den eneste vej til opmærksomhed. Selve træningen af hunden er en proces, der kan opdeles i tre elementer: Timing, målsætning og graden af forstærkning. Hvis træningen ikke virker, er det en god ide, at kigge på de tre elementer for at gøre træningen effektiv. Det er jo mennesket og ikke hunden, der ønsker den adfærd, vi træner på.

Timing er et spørgsmål om at forstærke den ønskede adfærd på det rigtige tidspunkt. Dette kræver, at man observerer hundens signaler og adfærd, og reagerer hurtigt. Her er det en god hjælp, hvis hunden har lært et ord, som den forbinder med noget positivt. Ordet "dygtig" bliver brugt af de fleste med et godt resultat. Det er desværre forholdsvis langt. Jeg kender flere hunde, der kan nå at rulle hele vejen rundt, mens ordet bliver udtalt, og hvad var det så der blev forstærket? At hunden lagde sig ned? At hunden lå på højre side? At alle fire ben vendte opad? At hunden lå på venstre side? Eller at hunden rejste sig op? Man forstår godt, at det kan være svært at være hund. Nogle bruger i stedet en "klikker". Den giver en kort lyd, og altid den samme lyd, uanset hvem der klikker, men det kræver, at man har den i hånden. Jeg har nu indført et kort tungesmæld til min hund. Det passer os godt i øjeblikket, men hvem ved, hvordan hunden opfatter det om et år? Det vigtigste med timingen er, at forstærkningen falder præcist, hvilket kræver træning og stor grad af koncentration af mennesket.

Målsætning er en analytisk proces, som foregår uden hund. Jo lavere mål, man sætter, jo større er chancen for, at hunden opnår hurtig succes. Hvis man f.eks. ønsker, at hunden bliver i bilen, når man åbner døren, kan man nedbryde det i følgende delmål:

1) Hunden er rolig, inden man går ud af bilen.
2) Hunden er rolig, når man tager fat i døren.
3) Hunden er rolig, når døren åbnes.
4) Hunden bliver i bilen, når døren er åben.

Hvert delmål kan nedbrydes yderligere, og hvert delmål kan trænes for sig selv. Hvordan timer vi så forstærkningen? Her er der brug for kreative løsninger.

Graden af forstærkning kan både være et spørgsmål om hyppighed og intensitet. De rutinerede dyretrænere arbejder med en hyppighed på op til 10 forstærkninger på 15 sekunder. Det kræver træning, men fortæller også noget om det fornuftige i at træne i små korte intervaller af max. fem minutter af gangen. Vi kan heller ikke koncentrere os længere. Intensiteten afhænger meget af hunden. Hvad sætter den pris på? Hvad gør den glad? Her er der igen tale om skrivebordsarbejde, når man skal finde den lange række af forstærkere og rangere dem efter intensiteten. Hvad holder hunden mest af? At blive kløet på brystet, at få en kiks, et stykke med leverpostej, en løbetur eller at lege med naboens tæve. Alt, hvad hunden kan lide, kan bruges som forstærkning af adfærd. Når hunden hopper og danser rundt om os, inden vi åbner havelågen ind til naboens tæve, lærer vi hunden at hoppe og danse rundt om os udenfor den havelåge. Heldigvis er det kun på det sted, at hunden går amok. Ja, det viser forskellen på grundindlæring og generalisering. Den adfærd, vi træner hunden til at vise, gælder i starten kun det sted, vi træner den. Derfor er næste delmål at træne den samme adfærd et andet sted og først, når adfærden (f.eks. "Sit") virker uanset, hvor kommandoen gives, kan vi begynde at arbejde med forstyrrelser.

Dette er teori, noget andet er praksis. Når man træner på et hold med mange forskellige hunde og lige så mange forskellige mennesker, kan man ikke træne uden forstyrrelser. Derfor sker den væsentligste del af hundens indlæring, når hunden er hjemme og ikke bliver forstyrret, og kan koncentrere sig om at løse opgaven "at få mest ud af livet uden konflikter" og "at forstå sit menneske".

Kilde: Jubii Hundenyt / Pia Johnsen, instruktør i DcH

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'