Overvægt hos hund og kat

De senere års kampagner for at få mennesker til at spise fiberrig og fedtfattig kost er ved at give resultat. Desværre er vi ikke altid lige så bevidste, når vi fodrer vores hunde og katte. De lider i stigende grad under overvægt som følge af forkert ernæring. Den dårlige ernæring giver især problemer hos de lidt ældre dyr, hvor sygdomme i f.eks. bevægeapparatet, hjerte, nyrer og hud forværres af overvægten. Ved korrekt fodring og tilstrækkelig motion kunne mange af disse sygdomme helt undgås. Derfor er det vigtigt, at hunde og katte vejes regelmæssigt, så man straks griber ind, når de begynder at lægge sig ud.

Værst hos ældre dyr

Et dyr, som er blevet overvægtigt, bliver nemt sløvt og ugideligt. Det har mindre lyst og energi til at motionere. Dermed forstærkes overvægten yderligere. Man har fået skabt en ond cirkel. Størst er problemet for de ældre dyr, som er mindre aktive, end de var tidligere. Et gigtplaget dyr bevæger sig mindre, og fodres det ikke herefter, tager det på i vægt. Det forværrer yderligere smerterne i leddene, når de skal bære på for mange kilo. Det er ikke usædvanligt, at ældre hunde - især af de store racer - må aflives før tiden, fordi overvægten komplicerer sygdommene i bevægeapparatet. Katte, som er meget overvægtige, kan ikke soignere sig selv i tilstrækkelig grad. Det kan medføre alvorlige hud- og pelsproblemer. Overvægtige katte udvikler også hyppigere sukkersyge, ligesom overvægten kan komplicere andre organlidelser.

På kur

Er man i tvivl om, hvad dyret må veje, kan man lade dyrlægen vejlede. En god hovedregel er, at man ikke må kunne se ribbenene, men tydeligt mærke dem. Der findes tabeller over normalvægt for forskellige racer, men de er kun retningsgivende, idet der kan være store forskelle på dyrenes størrelser indenfor en bestemt race.

Ligesom der hos os mennesker er individer, som kan spise næsten hvad som helst, uden det kan ses på sidebenene, så er der også hunde og katte, som selv regulerer fødeindtagelsen. De fleste dyr formår dog ikke selv at regulere kalorieindtaget. Mange dyreejere har svært ved at begrænse deres kæledyrs ”efterspørgsel” efter mellemmåltider og godbidder. Vi holder alle af at glæde dem med lidt ekstra mundgodt. Desværre gør vi dem ofte en bjørnetjeneste. Regelmæssige kostvaner, sund mad og god motion er det bedste. Har man et dyr, som er blevet overvægtigt, må man indlede en egentlig slankekur.

Slankekost

Der er de seneste år forsket en del i dette emne. Flere foderfirmaer har i dag gode færdigfodermidler (tørfoder), som er velegnede til at få vores firbenede venner ned i vægt.

Dyr, som skal på slankekur, må sikres alle de nødvendige næringsstoffer (proteiner, mineraler og vitaminer) samtidig med, at energiindholdet er nedsat. Det er også vigtigt, at dyrene under kuren føler sig mætte. Derfor er det ikke nok blot at fortsætte med normal kost i mindre mængde. Mæthedsfornemmelse opnås på to forskellige måder. 1) Når mavesækken rent fysisk er fuld, giver det en mæthedsfornemmelse. 2) Den anden form for mæthedsfornemmelse opnås, når man har indtaget tilstrækkelig med energi.

De på markedet værende slankemidler udnytter et af disse principper. Det første opnås ved at erstatte de let fordøjelige kulhydrater med tungt fordøjelige, nemlig fibre. Det andet opnås ved at lave et ”energitæt” foder, som hurtigt giver mæthedsfornemmelse, men dog alligevel giver færre kalorier, end der forbrændes. I begge tilfælde er målet, at man så forbrænder kroppens fedtdepoter og dermed taber sig.

Lidt og tit

Ved at fodre hunden eller katten flere gange om dagen, vil den ikke så let føle sult. Samtidig vil små hyppige måltider forøge forbrændingen, hvilket yderligere hjælper med til et vægttab.

Det er min erfaring, at det bedste resultat opnås, hvis man går systematisk frem. Start med vejning af dyret. Din dyrlæge kan hjælpe med at tilrettelægge slankekuren. Han vil vejlede dig i, hvad der skal fodres med, hvor meget mad, der skal gives, og hvor hurtigt det er forsvarligt at smide den overflødige vægt. Sørg for at kontrolveje dyret regelmæssigt – f.eks. hver 14. dag. Inden slankekuren indledes vil det nok være en god idé at sikre sig opbakning fra resten af familien. Er der svage sjæle i familien, kan de hurtigt ødelægge kuren ved at give lidt ekstra under bordet.

Når et dyr skifter foder, vil der ikke sjældent være nogle, som ikke kan lide den nye kost. Men husk: Ingen dyr er døde af sult, mens de ser på en fyldt madskål. Dyr som er lidt forvænnede i forvejen, vil ofte sulte sig længe i den sikre forvisning, at det giver resultat i form af, at livretterne igen kommer på bordet. Her er det vigtigt at stå fast. Husk, det er dyrets helbred, som står på spil.

Kilde: Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'