Købeloven ved køb & salg af hunde

Jeg er blevet opfordret til at skrive om forbrugernes rettigheder ved køb af hund eller kat. Dette emne, der omfatter en gennemgang af aftaleloven, Købeloven - og specielt de særlige regler om forbrugerkøb, kan imidlertid ikke behandles tilstrækkeligt udførligt i en artikel. De skitserede regler skal derfor kun betragtes som vejledende, generelle hovedregler, der skal anvendes i den konkrete sag.

Aftalen

Udgangspunktet for ethvert køb er undgåelse af en aftale imellem køber og sælger. Der foreligger en aftale, når sælgeren har afgivet et tilbud, og køberen har accepteret dette. En sådan aftale er normalt bindende for begge parter, uanset om den er indgået skriftligt eller mundtligt. Konsekvensen af aftalen er, at den, der er bundet af aftalen, ad rettens vej kan tvinges til at opfylde sin del af aftalen, eller at han skal betale erstatning til den anden part, hvis han ikke opfylder aftalen, og hvis den anden lider et økonomisk tab derved.

Mundtlige aftaler er - som nævnt- lige så gyldige som skriftlige. Men de kan være svære at bevise, så derfor må jeg tilråde, at man indgår en skriftlig aftale om køb af familiedyr - eller bekræfter den mundtlige aftale ved et efterfølgende brev.

Nogle aftaler er ugyldige, fordi de fx er afgivet under trussel om vold, afpresning o. lign., eller fordi modparten bevidst har givet urigtige oplysninger eller fortiet sandheden. Endelig kan aftaler være ugyldige, hvis de har et sådant indhold, at det ville stride imod almindelig hæderlighed at fastholde aftalen.

Købeloven generelt

Denne lov gælder for køb af løsøre- herunder således også dyr hvis man ikke har aftalt noget andet. Det er nemlig således, at de fleste regler i Købeloven kan fraviges ved aftale parterne imellem. Reglerne i Købeloven er såkaldte >>deklaratoriske« (fravigelige) regler, der kun finder anvendelse, hvis man har indgået en aftale uden at tage stilling til forskellige spørgsmål som fx forsinket levering, fejl og mangler ved
dyret m.v.

I Købeloven er der imidlertid mange paragraffer, der vedrører det såkaldte forbrugerkøb. Disse regler, der findes i §§ 7286, er såkaldte »præceptive« (ufravigelige) regler. Dette vil sige, at man ikke - til skade for
køberen - kan aftale andet end, hvad disse regler bestemmer.

Derfor er det som udgangspunkt vigtigt, at man finder ud af, hvorvidt købet falder ind under området »forbrugerkøb«, og dermed er reguleret af de ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler, eller om det er købelovens almindelige regler - kombineret med den indgåede aftale - der skal anvendes i sagen.

Hvornår er det forbrugerkøb?

Hvis de specielle beskyttelsesregler i afsnittet om forbrugerkøb skal finde anvendelse, så kræves ifølge
Købeloven:
at sælgeren er erhvervsdrivende, og at salg af dyr er et led i hans erhverv, og at køberen betragtes som
privatperson. Dvs. at dyret er et familiedyr og ikke et dyr, som køberen skal bruge erhvervsmæssigt.

Det kan være meget vanskeligt at finde ud af, hvornår sælgeren kan siges at være erhvervsdrivende. Det er ikke nødvendigt, at salg af dyr er hans hovederhverv, men virksomheden må dog have et vist omfang og være af en vis varighed.

En god retningslinie er at finde ud af, om sælgeren er momsregistreret og har polititilladelse til opdræt/salg af dyr. I så fald er der stor sandsynlighed for, at købet skal betragtes som forbrugerkøb.

Hvis der er tvivl om dette, så er formodningen, at der er tale om forbrugerkøb. Hvis sælgeren vil hævde det modsatte, må han bevise, at det købte dyr skulle bruges erhvervsmæssigt af køberen, eller at sælgeren
ikke har handlet som erhvervsdrivende - men som privatperson.

Eksempelvis vil en privatpersons køb af hvalp fra en kennel klart være forbrugerkøb. Derimod vil køb af hvalp hos en privatperson, hvis hund har fået hvalpe, som nu sælges, lige så klart ikke være forbrugerkøb. Køb af hvalp hos en person, der har måske 4 eller 5 hunde, som får hvalpe en eller to gange om året, er et grænsetilfælde, hvor det er vanskeligt at sige, hvorvidt der er tale om forbrugerkøb eller ej. Dette må være en konkret afgørelse under hensyntagen til de øvrige omstændigheder i sagen.

De specielle forbrugerkøbsregler

Prisen

Hvis man har bestilt en hund uden at aftale noget om prisen - hvilket nok vil være særdeles usædvanligt - skal køberen betale den pris, som må anses for rimelig/normal for den pågældende slags hund.

Dette gælder imidlertid kun, hvis der på ingen måde er aftalt noget om prisen. Hvis sælgeren derimod har annonceret hunden til salg og i annoncen angivet en bestemt pris, så anses man for stiltiende at have indgået en aftale om prisen, og køberen bliver derved forpligtet til at betale den pågældende pris, uanset han senere finder ud af, at prisen egentlig er for høj i forhold til en tilsvarende hund et andet sted.

I almindeligt køb må køberen betale den pris, sælgeren forlanger, hvis den ikke er helt urimelig høj.

Leveringsstedet - og »risikoens overgang«

Hvis der ikke er aftalt noget andet, må køberen afhente hunden hos sælgeren.

Hunden anses i juridisk henseende for at være leveret, når køberen har hentet sin "vare«, og hvis der sker hunden noget efter det tidspunkt, så bærer køberen risikoen herfor.

Hvis det er aftalt, at sælgeren skal sende eller levere hunden, så går risikoen først over på køberen, når han modtager hunden.

Hundens sygdom, tilskadekomst m.v. er således sælgerens risiko, så længe dyret er i hans varetægt eller på vej til køberen - men endnu ikke leveret til den ny ejer.

I almindeligt køb går risikoen over på køberen allerede på det tidspunkt, hvor hunden ifølge den indgåede aftale er leveringsklar, uanset køberen endnu ikke har hentet den.

Man bør være nøgtern og fornuftig, når man køber hundehvalp. Men det kan være svært, når det er kærlighed ved første blik...

Forsinkelse med leveringen

I almindeligt køb er reglerne næsten de samme.
Køberen kan hæve den indgåede aftale, hvis forsinkelsen er væsentlig for ham, og hvis sælgeren bør kunne indse dette. Og køberen kan også hæve aftalen, hvis sælgeren ikke leverer hunden inden en rimelig frist, som køberen selv har fastsat.

Hvis en mand eksempelvis bestiller en hund hos en opdrætter og gør opmærksom på, at han skal have hunden inden sommerferien, sådan at den kan komme med i sommerhus, kan køberen hæve aftalen, hvis sælgeren ikke har leveret eller haft hunden leveringsklar- inden sommerferien.

Hvis der hverken direkte eller indirekte er aftalt en bestemt leveringsdato, må køberen gøre sælgeren opmærksom på, at hvis hunden ikke kan leveres inden en bestemt frist, så vil han slet ikke have den. Hvis
fristen da overskrides, kan han hæve aftalen.

Mangel-begrebet

I købelovens § 76 defineres, hvad man forstår ved en mangel ved salgsgenstanden.

Det kan være, hvis genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt. Fx hvis hunden er solgt under betegnelsen cocker/pudelblanding, og det senere viser sig, at hunden rettere burde have været betegnet Sct. Bernhard/ Grand Danois-blanding. Eller hvis salgsannoncen pralede med racerene pudel-
hvalpe, og man senere kan konstatere, at der i hvert fald er tydelig gravhund i racen. Eller hvis sælgeren har »glemt« at oplyse, at begge hundens forældre uheldigvis lider af epilepsi vel vidende, at køberen i givet fald nok ville have overvejet købet en ekstra gang. Eller hvis hunden i øvrigt er af ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være.

Hvis hunden er solgt med sælgerens forbehold om, at dyret sælges »som beset«, er det vanskeligere at klage over småmangler. Men det fritager dog ikke sælgeren helt for ansvar, hvis det senere viser sig, at hunden lider af helt unormale og overvældende mange skavanker. Og endnu lettere bliver det at komme igennem med en mangel-indsigelse, hvis sælgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger om
hunden.

Afhjælpning/udbedring af mangler I forbrugerkøb har køberen ret til at forlange, at sælgeren skal udbedre mangler, med mindre dette er meget vanskeligt eller overmåde dyrt.

Hvis hunden fx viser sig at have en lille navlebrok, kan køberen kræve, at sælgeren lader foretage den nødvendige operation til udbedring heraf. Og hvis sælgeren ikke vil gøre dette, kan køberen lade sin egen dyrlæge gøre det men for sælgerens regning.

Sælgeren på sin side har imidlertid også ret til at sige, at han gerne vil udbedre mangler ved hunden, og i så tilfælde kan køberen hverken hæve købet eller kræve afslag i prisen.

Hvis vi stadig tager eksemplet med hundens navlebrok, kan sælgeren altså tilbyde at betale for den nødvendige operation, og køberen kan så ikke sige, at han hellere vil have afslag i prisen eller en anden hund.

Hvis sælgeren ikke vil udbedre manglen eller dette ikke kan lade sig gøre så har køberen derimod ret til at kræve afslag i prisen.

Der skal klages over eventuelle mangler, så snart man opdager disse - og inden 1 år efter købet af hunden. Hvis denne frist ikke overholdes, vil mangel-indsigelsen næsten altid være forældet, med mindre sælgeren har handlet direkte uhæderligt, fx ved at forsøge at skjule en mangel ved hunden.

I almindeligt køb kan køberen også kræve, at sælgeren skal medvirke til at udbedre evt. mangler ved
hunden.

Erstatning for mangler

I forbrugerkøb kan køberen altid forlange erstatning for et eventuelt tab i følgende tilfælde:

Hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed, hvis hunden savner egenskaber, som må anses for tilsikrede, hvis manglen er opstået efter undgåelse af købsaftalen ved en forsømmelse fra sælgers side, eller hvis sælgeren har afgivet vildledende oplysninger eller forsømt at give
oplysninger, som han kendte - eller burde kende.

Det skal i den forbindelse pointeres, at der kun gives erstatning for et eventuelt tab, som køberen måtte have lidt - og et sådant tab skal kunne dokumenteres.

Et konstrueret eksempel: Sælgeren har fx oplyst, at hunden har formidable evner som vagthund, og køberen har oplyst, at han netop ønsker en vagtsom hund. Det viser sig imidlertid, at hunden aldrig gør, og at den glædestrålende modtager alle uindbudte gæster. Det er herefter klart, at hunden mangler de egenskaber, som køberen forudsatte. Men hvis hundeejeren bor i et almindeligt parcelhus og ikke specielt har anskaffet hunden som vagthund, ja så kan han heller ikke få nogen erstatning for hundens manglende egenskaber, idet han jo ikke har lidt noget tab derved.

Men hvis køberen har præciseret, at han skulle bruge en vagthund mere end en familiehund, må den
manglende vagtsomhed således efter omstændighederne anses for en væsentlig mangel ved hunden, og så kan køberen ophæve handelen og kræve sine penge tilbage - og i visse tilfælde kan han endog få erstatning
for et økonomisk tab.

I almindeligt køb skal sælgeren altid erstatte køberens eventuelle tab, hvis manglen skyldes fejl fra sælgerens side - eller hvis han har solgt noget, der ikke har de egenskaber, som han lovede på det tidspunkt, hvor de indgik aftalen. I almindeligt køb kan køberen i øvrigt altid kræve forholdsmæssigt afslag i prisen, svarende til forskellen mellem en fejlfri og en mangelfuld vare.

Klageadgang

Man skal naturligvis først og fremmest henvende sig direkte til sælgeren med sin klage, men hvis dette ikke giver resultat, har man i forbrugerkøb mulighed for at lade Forbrugerklagenævnet tage sig af sagen.

I forbindelse med Forbrugerklagenævnets behandling af sagen skal der udfyldes et skema, og man skal betale et gebyr, der tilbagebetales, hvis man får medhold i sin klage.

Selv om Forbrugerklagenævnet fastslår, at man har ret i sin klage, er sælgeren imidlertid ikke retligt forpligtet til at følge denne afgørelse. Og hvis han ikke vil rette sig efter Forbrugerklagenævnets afgørelse, kan det derfor blive nødvendigt at anlægge sag ved de almindelige domstole.

Hvis der ikke er tale om forbrugerkøb, kan Forbrugerklagenævnet ikke behandle sagen, og man må derfor anlægge almindeligt civilt søgsmål imod sælgeren, hvis man ikke på anden måde kan komme overens om sagen.
Husk Dyrefondets medlemsservice: Juridiske spørgsmål - også vedrørende køb og salg af dyr - kan sendes til Dyrefondet og besvares vederlagsfrit.

Kilde: Dyrefondets informationsmateriale. Kopi tilladt ved kildeangivelse. Kirsten Maxen

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'