4 til 7 måneder - rolig periode

Hvalpens hormonproduktion er stabiliseret hvorfor hvalpen erperioden betenges som rolig. Hvalpen er meget modtagelig for indlæring. Det er ideelt at tage hvalpen med til hvalpetræning i denne periode.

Rangordenen bør være på plads nu

Den mest behagelige måde for hunden, og dermed også den mest effektive indlæringsmetode er at gøre træningen til en leg. Al indlæring bør derfor være lystbetonet, da det er den mest behagelige måde at lære på for både hund og ejer. Hunden husker lystbetonet indlæring, og er mere motiveret for selv at prøve at løse opgaver.

Øvelser som at sidde, give pote, ligge, dække, rulle, give hals på kommando, gå zig-zag mellem benene er gode øvelser at begynde med. Træn også gerne spor. Involvér hele familien i at arbejde med hunden. Lad gerne større børn deltage i træningen, idet det er meget værdifuldt for begge parter. Træningen vil føre til at hvalpen vil få større respekt for børnene og se dem som "højere rangerende" i flokken. Lad dog altid en voksen iagttage børns træning med hunden.

Sværhedsgraden af træningen kan langsom øges

Når I går tur med hunden, så lad et barn eller en voksen løbe ud i terrænet og gemme sig. Umiddelbart efter at personen er ude af syne, slip da hvalpen og lad den søge efter personen. I starten kan man nøjes med en afstand på 10-30 meter i modvind (så hunden får fært af personen - vinden transporterer vores lugt). Hunden roses, når den finder den "forsvundne". Efter få gange er hunden i stand til at finde personen på større afstande. Afslut altid med at personen returnerer til den øvrige "flok" (familien), der således er samlet igen. Denne afslutning har stor betydning for hunden, nemlig at flokken er samlet.

I denne periode skifter hvalpen de sidste tænder, hvorfor den tygger og gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer, ellers finder den selv på noget.

Kilde & © copyright: Hundepsykolog Brian Honoré Winther
Hjemmeside: www.problemhunden.dk

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'