7-10 måneder / Fysisk kønsmodningsperiode

Fysisk kønsmodningsperiode

I denne periode bliver hunden fysiks kønsmoden. For hannen betyder det at den begynder at "lette ben" når den tisser, og for tæven at hun kommer i sin første løbetid.

Dominans får mere tyngde for både hanner og tæver, og hunden prøver atter at kravle op ad rangstigen. Territorialbevidstheden bliver mere udtalt for både hanner og tæver

Tæven kan blive psykisk ustabil hun kommer i sin første løbetid. I den første del af løbetiden er hun irritabel og afvisende over for hanhunde. Formålet med denne afvisning er at holde hanhundene væk indtil hun er højløbsk (parringsvillig fra det ca. 11. til 16. døgn). I denne periode er hun venlig og omgængelig, også over for mennesket. Herefter er hun igen afvisende over for hanhundene.

Tæt på det 63. døgn, hvor tæven normalt ville føde sine hvalpe, også være en irritabel periode. Tæven kan være indbildt drægtig, og foretrækker at være alene. Den kan adoptere forskellige ting som erstatning for hvalpene, og kan begynde at grave en hule til "hvalpene".

En tommelfingerregel for hvornår hunden er højløbsk er, at blodet er næsten klart.

Man bør ikke lade en tæve parre før den er både fysisk og psykisk moden, hvilket den IKKE er i dens første løbetid.

Det frarådes at stille store krav til træningen af tæven under løbetiden. Tæven er meget følsom og ustabil, hvilket kan medføre mistillid til dig som flokfører, hvis du presser den unødigt. Det er vores erfaring, at man nemt kan komme til at ødelægge tidligere indlærte færdigheder.

I løbet af hele denne periode vil hunden optræne sin evne til at stige i hierarkiet, hvilket kan være forbundet med nogle problemer overfor nogle familiemedlemmer.

Hunden må ikke få succes med at få stimuleret sin dominans. Skulle hunden eks. have erobret børnenes legetøj, og tilsyneladende forsvarer dette med aggressivitet, så undgå konfrontationen. Afled i stedet hunden, byt genstanden med noget bedre, f.eks. hundens eget legetøj eller en godbid. Du kan også give den en kommando, f.eks. "dæk" og på den måde afbryde hundens dominanshandling. Brug aldrig vold, da det kun vil stimulerer hundens dominans og nemt udløser aggressivitet.

Også den underdanige hund "kvikker noget op" i denne periode. Hvis selvtilliden er lille, skal du give den små sejre, som f.eks. "trækkelege" med hunden, hvor den vinder stort set hver gang. Denne leg bør kun leges med hunde med lidt selvtillid og initiativ.

Hunden kan også glemme at være renlig, og begynde at bide ting i stykker i denne periode. Der er intet i vejen med hunden hvis den ændrer sin adfærd i denne periode, det er blot hormonerne der igen spiller ind. Vær opmærksom og vedholden, så undgår du at problemerne udvikler sig til andet og mere end de som regel er.

Der er stor forskel på hvornår denne periode indtræder hos de forskellige racer. Igen gælder det at små hunde racer modnes hurtigere end de store. Der er i begyndelsen ingen ydre tegn på at hunden har hormonforstyrrelser, og først et stykke inden i perioden begynder hanhunden f.eks. at lette ben, ligesom tæven ikke begynder perioden med at komme i løbetid.

Efter kønsmodningsperioden vil der typisk gå lidt tid inden hunden atter er i balance.

Har du skabt et godt grundlag for samarbejde med hunden, og samtidigt etableret dig som en god flokleder vil perioden ikke syntes at være særligt vanskelig. Har du endnu ikke formået dette, så glæd dig over at denne periode ikke varer så længe.

Du bør i perioden ikke forvente for meget af hunden i træningsøjemed. Lav de øvelser hunden kender, og koncentrer dig om at vedligeholde disse. Er dit samarbejde med hunden godt, kan du gå forsigtigt frem med nye øvelser, men forbered dig på at hundens indlæringsevne ikke er som den plejer at være. Igen gælder det at du kun skal træne meget moderat med en tæve i løbetid.

Er du ikke kommet i gang med hvalpemotivation er det en god ide at begynde nu. Ellers anbefales unghundetræning i Dansk Kennel Klub, Dansk Civil Hundeførerforening, en specialhundeklub eller Dansk Polithunde Foreningen. Der bør her lægges vægt på positiv forstærkende træning, samarbejdsøvelser, balance- og kropskontroløvelser samt spor og søgeudvikling.

Kilde & © copyright: Hundepsykolog Brian Honoré Winther
Hjemmeside: www.problemhunden.dk

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'