Sukkersyge

Ved sukkersyge (Diabetes mellitus) forstås en tilstand af insulinmangel. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen, og når dette hormon ikke dannes i tilstrækkelig mængde, vil blodsukkeret være forhøjet, idet kroppen ikke kan omsætte sukkeret på normal måde. I stedet vil der blive tæret på fedt- og proteindepoter, og på længere sigt vil dette føre til en ændret sammensætning af blodet, således at patienten kan gå i koma, blive bevidstløs.
Når sukkersygen er konstateret hos en hund, skal hunden behandles resten af sit liv.

Den kan ikke komme sig af sukkersygen, heller ikke ved at komme på diæt. Får dyret den rigtige behandling, kan det meget nær leve lige så længe, som hvis det ikke havde sukkersygen, og desuden have det godt.

Årsag

Man ved meget lidt om årsagen til at sukkersyge opstår hos hunde. Det menes at, betændelsestilstande og hormonale forstyrrelser kan spille en rolle. Det kan heller ikke udelukkes, at dispositionen til at få sukkersyge kan være arvelig. 75 % af de hunde der får sukkersyge er 7 år eller ældre, når sygddommen konstateres, og 4 gange så mange tævehunde som hanhunde rammes.

Symptomer

De karakteristiske symptomer er forøget drikkelyst og hyppig vandladning. Hunden taber sig hyppigt i vægt, på trods af en kollosal appetit. Desuden bliver den meget træt. En dyrlæge vil kunne konstatere, at der udskilles for meget sukker i urinen. Hvis sukkersygen ikke bliver behandlet, vil hunden blive mere og mere nedstemt, få brækninger og miste appetitten. Stadig ubehandlet vil patienten gå over i bevidstløshed og dø af kredsløbs- og nyresvigt.

Diagnose

Da sygdommen er ret karakteristisk, vil dyrlægen i reglen hurtig kunne stille diagnosen, ved undersøgelse af urin- og/eller blodprøve.

Behandling

En tilfredsstillende behandling kan kun opnås ved daglige indsprøjtninger med insulin, eksempelvis morgen og aften. Selv om det umiddelbart kan forekomme nogle ejere af sukkesyge hunde svært at skulle stikke deres dyr, erklærer de allerfleste efter den første måneds behandling, at "det var meget nemmere, end de havde troet". Når indsprøjtningerne sker lige under huden i nakken, reagerer hunden sjældent, og man kan klare det selv om er alene om det.

Dyrlægen vil kunne hjælpe til rette med at demonstrere indsprøjtningsteknikken, og med at anvise sprøjter og rådgive om desinfektion af disse. Når hunden er tilfredsstillende indstillet på sin insulindosis, vil det være tilstrækkeligt at komme til regelmæssig kontrol hos dyrlægen.
På apoteket kan man købe nogle præparerede papirstrimler til at undersøge urinen for sukkerindhold. Dyrlægen kan vejlede i brug af disse strimler, som kan vise hvor godt sukkersygen er reguleret, idet normal urin ikke indeholder sukker.

Hunden skal føre en regelmæssig tilværelse, have nogenlunde konstant motion, og desuden skal den på diæt. Hundekiks, sukker og chokolade er forbudt. Største delen af maden skal bestå af magert kød eller fisk. Endvidere skal hunden have noget groft brød hver dag. Maden fordeles på to til tre portioner daglig. Lige efter indsprøjtningerne morgen og aften fodres hunden. Hvis hunden bliver akut syg, f.eks. får feber eller ikke vil æde eller får brækninger og diare, kontaktes dyrlægen med henblik på råd om insulindoseringen.

Da hunden selv om det er sjældent, kan risikere insulinføling (red.: insulinchok), bør man kende symptomerne: Hunden bliver urolig og går hvileløst omkring, savler hyppigt. Derefter bliver den slap og slinger i bagparten, står usikkert på benene. Senere ligger den sløvt hen, og derefter kan den, ca 2-5 timer efter de første symptomer, få kramper. De første stadier ken ejeren selv behandle ved at give hunden 1-2 spsk. druesukker i lidt vand eller tilsvarende tabletter. Desuden tilbydes et extra måltid mad. Hvis hunden ikke vil spise, tilkaldes dyrlægen.

Komplikationer ved sukkersyge

Disse er sjældne hos hund, bortset fra en komplikation: Grå stær. De ældre hunde, som får sukkersyge, har ofte i forvejen noget grå stær, og en tiltagende uklarhed af øjets linse vil undertiden kunne iagttages i forbindelse med sukkersygen.

Forslag til kostplan for en diabetisk hund på 10 kg
-------------------------
44 g svinesmåkød
08 g rå sild
08 g havregrød
17 g kartoffelmos
17 g rugbrød
17 g leverpostej
06 g kød-benmel
03 g tørgær
-------------------------
ialt 120 g pr måltid

Desuden gives der en spiseskefuld levertran 2 gange om ugen.


Kilde: Karin Damm Jørgensen, dyrlæge.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'