Hvad er en veterinærsygeplejerske ?

Uddannelsen til veterinærsygeplejerske varer 3 år og 10 måneder. Den sker i et samarbejde mellem et dyrehospital/dyreklinik som praktiksted og center for erhvervsuddannelser (CEU ) i Kolding .Denne uddannelsesisntitution hedder nu HANSENBERG. Uddannelsen starter med et praktikophold på ca 5 mdr der derefter veksler med skoleophold.

Vidste du, at Københavns Dyrehospital er det sted i Danmark, der har uddannet flest veterinærsygeplejersker siden uddannelsens begyndelse for over 40 år siden?.

Når man skal til dyrlæge med sit kæledyr, kan man møde forskelligt personale på dyreklinikken/dyrehospitalet. De mest kendte er nok dyrlægerne, men tit kan man møde en veterinærsygeplejerske, som hjælper dyrlægen, eller som måske hjælper med gode råd om pasning af kæledyr. Men hvad er en veterinærsygeplejerske?

Her kan du læse om, hvad en veterinærsygeplejerske egentlig er - altså hvilken uddannelse, der ligger bag hans eller hendes deltagelse i det veterinære team.

Om uddannelsen - de tekniske data

Den danske uddannelse til veterinærsygeplejerske er en statsanerkendt erhvervsuddannelse, hvilket betyder, at uddannelsen hører hjemme under undervisningsministeriet og reguleres af en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen bestemmer indholdet i og rammerne for uddannelsen, og sikrer derigennem kvalitet og ensartethed. Uddannelsen foregår både på skole og på en godkendt dyreklinik eller et dyrehospital.

Uddannelsen hører under erhvervsskole- systemet, og er en vekseluddannelse, hvor eleverne er skiftevis på skole og i praktik på en dyreklinik eller et dyrehospital. Uddannelsen varer 3 år og 10 uger, og af disse bruges 50 uger på skole og resten i praktik. De 50 ugers skolegang er fordelt på 5 skoleperioder á 10 uger, og kan kun finde sted på Kolding Tekniske Skole ,nu Hansenberg.

Det er meget svært at komme i gang med denne uddannelse, da adgangskriteriet er en praktikaftale med et praktiksted (dyreklinik eller dyrehospital), der er godkendt til at uddanne elever. Der er rigtig mange unge, der gerne vil være veterinærsygeplejersker, og derfor har praktikstederne mulighed for at udvælge de elever, der er allerbedst til faget.

1.På praktikstedet lærer veterinærsygeplejerskeeleven mange praktiske procedurer, og får selvfølgelig også rutine i at deltage i det daglige arbejde på klinikken.

2.På skolen læres den teoretiske baggrund for procedurerne, og det indlærte testes ved hjælp af eksaminer og skriftlige rapporter.

3.De praktiske praktikperioder og de mere teoretiske skoleperioder giver tilsammen en virkelig god uddannelse.

Om praktiktiden

Praktiktiden er,som det fremgår, en stor del af uddannelsen. Under vejledning af en dyrlæge eller en erfaren veterinærsygeplejerske lærer den kommende veterinærsygeplejerske at bruge den viden, som er lært på skolen. Han eller hun får i praktiktiden mulighed for at få rutine i det praktiske arbejde på en dyreklinik/dyrehospital og lære branchens kultur at kende.

Rammerne for praktiktiden er beskrevet i den førnævnte bekendtgørelse, og som styreredskab findes en såkaldt praktikbog med en liste over de praktiske arbejdsopgaver, som eleven skal igennem på praktikstedet.

Om skolegangen og selve skolen

- Lærerne

På skolen undervises veterinærsygeplejerskeeleverne af 10- - 12 lærere. Lærergruppen består af lærere med mange forskellige uddannelser, herunder et team med 6 dyrlæger. Dyrlægerne varetager den veterinærfaglige undervisning og den overordnede planlægning af uddannelsen på skolen. Lærerne har, udover deres faglige kompetence, gennemgået en pædagogisk uddannelse, for at kunne honorere de krav om undervisningsplanlægning og -udvikling, som skolesystemet fordrer.

- Dyrene

På skolen findes en lang række forskellige dyr, som indgår i undervisningen. Der er alt lige fra hunde og katte til slanger, papegøjer og rotter, og dyrene er modeller, når eleverne skal lære om for eksempel adfærd, anatomi og forbindinger.

- De fysiske rammer

Jordbrugsafdelingen af Kolding Tekniske Skole ligger 6 km uden for Kolding by.

Bygningerne består af to gårde, hvoraf den ene er væsentligt ombygget, samt en del nybygninger. På stedet findes flere andre ungdomsuddannelser, som beskæftiger sig med dyr og planter. Alle elever er fælles om elevfaciliteter som f.eks. kantine, cafécomputere, rygerum osv.

Til brug for undervisningen af veterinærsygeplejersker forefindes en klinikafdeling med undersøgelseslokale, røntgen/fremkalderum, operationslokale, samt et stort moderne laboratorium. Laboratoriefaciliteterne dækker kemi, mikrobiologi samt veterinært relaterede laboratorieundersøgelser.

- Eleverne på skole

Da Kolding Tekniske Skole er den eneste skole i landet, der uddanner veterinærsygeplejersker, kommer eleverne fra hele landet, og mange må være kostskoleelever i Kolding under skoleperioderne. Der er et godt sammenhold mellem eleverne, der ofte danner små studiegrupper, hvori de kan udveksle praktiske erfaringer og små historier fra deres hverdag på klinikken. I alt uddannes ca. 40 veterinærsygeplejersker om året.

Hvad lærer en veterinærsygeplejerske under sin uddannelse?

- Grundlæggende fag

Skoleuddannelsen består af flere typer fag. Der findes grundlæggende fag, der skal give eleven nødvendig baggrundsviden og mulighed for personlig udvikling. Blandt andet undervises eleven i naturfag, EDB og biologi, som er med til at give en god baggrund for arbejdet på klinikken og den videre uddannelse.

Veterinærsygeplejersken er blæksprutten på klinikken, og det er derfor nødvendigt at lære en masse indenfor mange forskellige områder.

- Kundekontakt og rådgivning

Kontakten med kunderne er et vigtigt arbejdsområde, som veterinærsygeplejersken uddannes indenfor. Han/hun har som regel ansvaret for kundens første møde med klinikken, både ved skranken og i telefonen. Det kan være hverdagsting som salg af udstyr og foder, tidsbestilling, men også formidling af informationer fra dyrlægen, samt faglige råd i forbindelse med pleje og hold af dyr. Skoleuddannelsen består derfor også af undervisning i kundebetjening, marketing og psykologi, for at veterinærsygeplejersken professionelt kan formidle sin faglige viden og yde den bedste service.

Endvidere består skoleuddannelsen af en del fag, der lægger grund for sundhedsrådgivning af kunderne. Det kan for eksempel være vedrørende ernæring, adfærd eller almindelig pleje af raske dyr.

- Smittebeskyttelse

Et andet arbejdsområde er varetagelsen af hygiejne og smitteforebyggelse på dyreklinikken/dyrehospitalet. Det er ofte veterinærsygeplejersken, der sikrer, at et sygt dyr, der har været på klinikken, ikke vil kunne smitte andre dyr. Han/hun sørger for renholdelse af instrumenter, udstyr og omgivelser, og er samtidig den, der assisterer dyrlægen under operationer, som derved kan foregå så sterilt som muligt.

Veterinærsygeplejersken hjælper samtidig med ved den livsvigtige overvågning af patienten under bedøvelsen. For at blive rustet til dette, lærer hun/han om hospitalshygiejne og smittebeskyttelse, samt om de forskellige sygdommes smitteveje.

- Administrative funktioner

Selv regnskaber og daglig administration, varebestilling og arbejdsplaner bliver veterinærsygeplejersken uddannet til at kunne varetage. Til hjælp på dette område undervises der i administration, økonomi og EDB.

- Laboratorierelateret arbejde

I laboratoriet er veterinærsygeplejersken uundværlig. Forsendelser af prøver, samt behandling af de prøver, der kan undersøges på stedet, varetages af veterinærsygeplejerskerne. Jo mere, klinikken selv laver af den slags, jo hurtigere får kunderne svar på diverse prøver, for eksempel parasitundersøgelser, urin- og blodprøver. Skoleuddannelsen indeholder derfor en del laboratorieundervisning, samt fag, der understøtter dette. Det er for eksempel nødvendigt at vide, hvordan dyrenes blod er sammensat (anatomi/fysiologi), eller hvordan forskellige bakterier opfører sig i og udenfor dyret (mikrobiologi og sygdomslære).

- Veterinær sygepleje

Et vigtigt arbejdsområde er selve sygeplejen, altså den del, hvor veterinærsygeplejersken assisterer dyrlægen i dennes arbejde. Assistance ved undersøgelser og operationer gør, at dyrlægen kan koncentrere sig om det konkrete sygdomstilfælde til gavn for patienten. Derfor undervises veterinærsygeplejerskeeleverne i emner som røntgenoptagelser, ultralydsscanning, operationsforberedelse og overvågning af bedøvelse, så dyrlægen kan få kvalificeret hjælp under disse procedurer. Veterinærsygeplejersken er endvidere med til at passe, pleje og overvåge indlagte patienter, samt at instruere ejerne i den pleje, der efterfølgende skal foregå hjemme.

For at kunne udføre dette, modtages undervisning i helbredsundersøgelse af dyr, i brug af medicin til dyr, i de mest almindelige sygdomme samt i pasning og pleje af syge dyr. Mere overordnet set, er undervisningen især lagt an på, at veterinærsygeplejersken skal kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt, at en dyrlæge ser dyret.

Hvem bliver veterinærsygeplejersker?

Selvfølgelig er det mange forskellige slags mennesker, der ønsker at tage denne uddannelse, men der kan dog hos flere elever ses nogle fællestræk. Man kan tale om nogle menneskelige egenskaber, der kommer ud over de faglige kvalifikationer. Først og fremmest ses kærlighed til dyr og ønsket om at hjælpe dyr og mennesker hos mange. Indfølingsevne og evne til at tale med andre mennesker er også mange elevers stærke sider. De fremtidige veterinærsygeplejersker ønsker at være gode til det, de laver, og har en høj grad af lyst til at lære nyt.

Du kan altså stole på, at "din" veterinærsygeplejerske vil forstå dine følelser for dit kæledyr, samt at han/hun vil gøre sit bedste for at hjælpe jer begge to.

Hvem bestemmer indholdet i uddannelsen?

Rammerne for uddannelsen er blevet til via et samarbejde mellem dyrlæger, veterinærsygeplejersker, undervisningsministeriet og i mindre omfang Kolding Tekniske Skole. Målene for fagene, der er beskrevet i bekendtgørelsen, er selvfølgelig stemt nøje overens med de arbejdsopgaver, en veterinærsygeplejerske må varetage, når hun/han er færdig med sin uddannelse. Det er lærerens opgave at få det konkrete indhold af undervisningen til at stemme overens med målene fra bekendtgørelsen. Hvordan det gøres, beskrives i en såkaldt undervisningsplan.

Lærebogsmateriale

Der findes ikke en officiel bogliste over de bøger, der anvendes på uddannelsen. Der undervises efter en blanding af følgende materiale: Dele af bøger til dyrlægestuderende, dele af bøger til humane sygeplejersker, kompendiemateriale lavet af uddannelsens lærere, udvalgt engelsk materiale samt artikler fra diverse tidsskrifter. I øvrigt findes der på afdelingen for uddannelsen af veterinærsygeplejersker et bibliotek, blandt andet med faglige bøger og diverse relevante tidsskrifter, ligesom eleverne bruger Iinternettet både i undervisningen og i pauserne.

En vigtig medarbejder

Som det fremgår, er veterinærsygeplejersken en vigtig del af det veterinære team på en dyreklinik/dyrehospital. Eleven gennemgår en grundig uddannelse, så han/hun kan udfylde denne plads. Veterinærsygeplejersken medvirker gennem sin assistance til at højne kvaliteten af det veterinære arbejde, og det er i øvrigt altid muligt at henvende sig til veterinærsygeplejersken, hvis man har spørgsmål.

En veterinærsygeplejerske er uddannet til at tale med dig, og til at hjælpe dig med at gøre det bedste for dit dyr.

Kilde: Københavns Dyrehospital.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'