Hundens løbetid

Hvornår kommer den første løbetid?

Tæven bliver normalt kønsmoden når den er mellem 7 og 12 måneder gamle. For nogle kommer den første løbetid så tidligt som 6 måneders alderen og så sent som halvandet år. De små racer bliver tidligere kønsmodne end de store, og får således deres første løbetid tidligere.

Hvor tit kommer tæven i løbetid?

Der går i snit fra 20 til 36 uger mellem hver løbetid. Det vil sige at en normal tæve har fra 1 til 3 løbetider per år. Den enkelte løbetids varighed og pausen imellem to løbetider er normalt ens for den enkelte tæve. Hunde går ikke i "overgangsalderen", deres løbetider stopper ikke. Nogle hundeejere fortæller dog at de oplever at perioden mellem de enkelte løbetider bliver længere.

Hvad er løbetid?

Udover at være en periode hvor tæven drypper blod og hanhundende står på lur bag hækken.

En løbetid kan opdeles i tre perioder:

Proøstrus: er den første del af løbetiden, hvor der kommer blodtilblandet flåd. Vulvae er hævet. Hunden er ikke interreseret i hanhunde, hvis en hanhund kommer for nær bliver nogle tæver aggresive overfor ham.

Østrus: Det er i denne del af løbetiden ægløsningen sker, og tæven bliver modtagelig for parring, nogle tæver opsøger ligefrem hanhunde og stikker rumpen i hovedet på dem, løfter halen. Vulva er hævet, og flådet skifter karakter, og bliver mere gulligt.

Metøstrus. Tæven bliver sig selv igen. Tæven har samme hormonspejl i 8-9 uger efter løbetiden uanset om hun er drægtig eller ej. Nogle tæver bliver indbildt drægtige, de tror de har hvalpe - læs mere her.

Frugtbarhed

Tæven har størst frugtbarhed i tredje eller fjerde løbetid. Det er her hvalpekuldene bliver størst.

Vi vil ikke have hvalpe. Hvis ikke man ønsker hvalpe, kan man gøre tre ting.

1) ingenting: man isolerer tæven mens hun er i løbetid og man lever med de gener der måtte være. Lidt blod på gulvet og nabolagets hanhunde der følger en på de daglige gåture.

2) hormonel sterilisation: også kaldet p-sprøjter. En injektion af et hormon hver 5 måned, som stopper løbetiderne. Forholdsvist nemt, umiddelbart billigt, men desværre med en del bivirkninger. Vi ser en øget forekomst af tumores i mælkekirtlerne, og livmoderbetændelse.

3) sterilisation: kirurgisk fjernelse af livmoder og æggestokke. Hvis indgrebet udføres før tævens anden løbetid medvirker det til at forebygge kræft i mælkekirtlerne. Man undgår falsk drægtighed, livmoderbetændelse og hvalpe. Negative bivirkninger ved sterilisation er et nedsat energibehov, det betyder i praksis at hunden skal indtage færre kalorier, og hos nogle tæver ser vi at pelsen bliver mere krusset. Nogle tæver udvikler urin inkontinens. Det ses hyppigst hos de ældre, overvægtige tæver, det kan behandles.

Kilde: Dyrlægerne - Virum

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'