Hundesyge

Hundesyge giver primært anledning til lungelidelser, marvetarmlidelser samt eventuelt lidelser i hele nervesystemet, inklusiv hjernen. Hundesygevirus er meget smitsomt og overføres ved tæt kontakt mellem hunde. Smitten sker primært via aerosol, det vil sige via kropsvæsker i almindelighed og næse- og øjenflåd samt spyt i særdeleshed. Når en syg hund således nyser, vil der dannes en lille sky af viruspartikler i området, og en modtagelig hund vil så indånde disse viruspartikler. Dødeligheden hos smittede syge hunde er meget høj, kun overgået af dødeligheden hos hunde smittet med hundegalskab. Modsat parvovirus, er den virus, der giver anledning til hundesyge (morbillivirus) meget sart og dræbes hurtigt ved varme og ved anvendelse af rengøringsmidler. Dog kan virus holde sig infektiøs i flere uger ved lav temperatur og endog i flere år ved meget lav temperatur.

Smitte sker altså som oftest ved inhalering af viruspartikler. Der går typisk 14 til 18 dage fra infektion til de første akutte symptomer observeres. Normalt ses let feber ca. 1 uge efter smitte, men denne registreres som oftest ikke. De første symptomer er:

Feber.
Øjenbetændelse.
Næseflåd samt nysen.
Betændelsestilstandene skyldes en sekundær bakteriel infektion. Hurtigt herefter ses:
Nedstemthed
Nedsat appetit
Lungebetændelse
Diarré
Væskemangel
Hudforandringer ("hard pads" hvilket er hudfortykkelse af trædepuderne)
Sidste stadie er de neurologiske forandringer, som for eksempel muskelsitren, kramper, usikker gang, ændret adfærd, hylen, angst, blindhed m.m. Disse neurologiske forandringer kan komme umiddelbart i forlængelse af symptombilledet eller flere uger til måneder efter en tilsyneladende helbredelse fra den akutte hundesyge. De fleste hunde, der får neurologiske forandringer som følge af hundesyge enten dør eller bliver aflivet!
Diagnosticeringen af hundesyge er ikke altid lige let. Efter infektionens initielle 14 dage bliver det vanskeligere, at finde spor af virus i udtagningsmaterialet (skrab fra blinkhinde, skedeskrab m.m.). Blodprøver kan give en indikation men kan være svære at tolke.

Behandlingen er symptomatisk, det vil sige, at man behandler de symptomer man observerer (antibiotika, væske, optimal fodring, stressfri omgivelser m.m.). Man har i dag ingen behandling for hundesyge. Derfor er det uhyre vigtigt, at man følger en god vaccinationsstrategi, da det er muligt at vaccinere mod denne lidelse.

Hundesyge ses hyppigst hos unge hunde i alderen 3-6 måneder. Hvis tæven er regelmæssig vaccineret vil hun overføre antistoffer til hvalpene hvorefter de vil være beskyttet i ca. 4- 8 uger. Vaccination af hvalpe mod hundesyge i denne periode vil ikke have nogen større effekt, idet de antistoffer, som hvalpen får fra tæven via mælken, vil hindre vaccinen i at virke ordentligt. Ved ca. 13 ugers alderen er mere end 95% af hvalpene modtagelige overfor hundesyge virus og dermed for vaccination. Som en god regel bør man holde hvalpe adskilt fra andre hunde, indtil de er blevet færdig vaccinerede.

Kilde: Marcel Lee - Dyrlæge.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'