I dag bliver Darwin 14 år
I stedet for at kaste mig ud i en længere “historie” vil jeg nøjes med at sige at Darwin har det godt og alt er som det skal være på nuværende. Jeg vil derfor spamme med lidt billeder af ham.
Da vejret ikke er det bedste i øjeblikket er billederne taget dels ovenpå Oscars bur og dels i vindueskarmen.
Den 21 februar blev Darwin opereret og fik fjernet nogle grimme “gammelmands vorter” – udover det fik han renset sine tænder og skåret forstørret tandkød væk fra de bagerste tænder i overmunden.
Der er gået 35 dage siden og trådene er endnu ikke faldet af – det er heller ikke muligt at nuldre dem af. I dag er det så lykkedes at fjerne de tråde han havde på højre skulder. Jeg fik knuderne klippet over og så kunne jeg fjerne dem uden problemer.
Jeg vil se om jeg også kan gøre det på halen og evt. indersiden af låret hvor de stadig sidder. Problemet er at pelsen gror tilbage nu sådan for alvor, så jeg ville gerne have trådende væk indenfor de næste dage.
On February 21, Darwin underwent surgery and had some nasty “old man’s warts” removed – in addition to that he had his teeth cleaned and enlarged gums cut away from the back teeth in the upper mouth.
It has been 35 days and the threads have not yet fallen off – it is also not possible to undo them. Today we managed to remove the threads he had on his right shoulder. I had the knots cut and then I was able to remove them without any problems.
I want to see if I can also do it on the tail and possibly the inside of the thigh where they still sit. The problem is that the fur is really growing back now, so I would like to have the strands gone within the next few days.
Der er gået 12 dage siden Darwin var i narkose og fik renset tænder, samt skåret tandkød væk. Udover det fik han fjernet div. tumorer – blandt disse. 1 på højre skulder, 1 på halen og 1 på indersiden af venstre lår (bagben) som var de værste. I alle 3 tilfælde blev han syet bagefter.
Darwin var jo selvsagt påvirket af narkosen de første par dage efter. Men allerede på operations dagen lykkedes det om aftenen at få ham til spise lidt hjortekød/kartoffelmos samt ben suppe – så han kunne få noget væske og noget energi. Natten forløb fint. Han var ude et par gange for at tisse – men ellers sov han.
Dagen efter om morgenen ville han gerne have mad, så han spiste en normal portion, fik sin medicin, samt det smerte stillende dyrlægen havde ordineret. Ellers sov han gennem det meste af dagen – kun afbrudt af tisseture i haven og mere mad.
Ved weekendens start var han stort set sig selv igen.
Vi var jo ret spændte på hvordan han ville være, når han var ude af narkosen, og blev sig selv igen. Ville han slikke eller bide sig?
Vi havde bevæbnet os med cothivet (det har vi altid i huset) – så i dagene efter, fik Darwin smurt cothivet på sine operations sår, for en sikkerheds skyld.
Darwin viste sig at være nærmest ligeglad med de her “broderier” han havde fået og gjorde ikke noget for at bide/slikke sig. Nu her 12 dage senere har han overhovedet ikke rørt dem og vi er holdt op for 1 uges tid siden med at give ham cothivet på. Jeg er virkelig imponeret over at han slet ikke har forsøgt noget. Så trådene sidder der forsat og sårene heler fint op. Trådene skal falde af, af sig selv.
Da Darwin skadede sin tå i påsken sidste år hvor han mistede en negl, samt at knoglen var på vej ud gennem huden – da blev han også syet og heller ikke dette sår rørte han på noget tidspunkt.
Darwin har i dag været hos dyrlægen. Efter aftale skulle han have en tandrens, samt fjernet nogle generende vorter. De to af dem – hvoraf den ene sad på højre skulder, den anden på halen, var blevet så slemme at de ofte blødte. Han fik også fjernet to mere som sad på rumpen af ham.
Vedrørende tænderne, så er det 9 år siden han fik en tandrens og denne gang, var tandkødet på de bagerste tænder noget irriteret, så dyrlægen valgte at skære tandkødet væk – det skete med laser.
Darwin klarede det fint – men dagen i dag er selvfølgelig ikke så god for ham – for nu skal narkosen passere.
Vægten var der ikke noget at komme efter – den sagde 16 kg og 100 gram.
Jeg poster senere en opdatering når han er ude på den anden side igen.
Da vi har/har haft 2 beagler med Hypothyroidisme ( lavt stoftskifte) og som er en slags livsstils sygdom som kommer mere og mere frem blandt hunde – syntes jeg at tiden igen er til at fortælle om mine oplevelser af denne type sygdom.
Vores nu afdøde beagle Oscar var den første der blev ramt af denne sygdom. I lang tid anede ingen af os hvad der var galt med ham. Vi symptom behandlede Oscar, fordi vi ikke vidste bedre. Oscars symptomer var stort set alt mellem A og Z – men primært var hans mave og tarm i uorden. Nogle dage gik det fint, for så at ende ud i eksplosivt diare – noget der bare ingen mening gav, fordi hans kost ikke var ændret på noget tidspunkt. Oscar ændrede også humør – nogle gange var han i “dårligt” humør og andre gange totalt ligeglad med det hele. Han frøs og var kuldskær – ville ikke gå tur og var i det hele taget bedøvende ligeglad med hvad der foregik omkring ham. Han lå meget og sov en del. Hele vejen havde dyrlægen kommet med råd og vejledning – men ikke givet udtryk for hvad det kunne være. Oscars pels kvalitet blev dårligere og dårligere og han begyndte at tabe pels i sær omkring bagpartiet og halen.
En aften fik han et kraftigt epileptisk anfald – som han var længe om at komme ud af. Da gik jeg i gang med at google på det her symptomer – og her kunne jeg læse at, samtlige de symptomer Oscar havde tydede hen på lavt stofskifte. Jeg ringede omgående til dyrlægen og forlangte ham testet for det.
2 dage senere forelå svaret – Oscar havde lavt stoftskifte – hans tal lå på 0,4 hvilket vat nærmest ikke eksisterende – et normalt tal ligger på 1,4-4,1.
Oscar kom omgående i medicin behandling med Forthyron – og det næste ½ år gik med at fastsætte dosis, da han hele tiden havde tilbagefald. Dog voksede pelsen til igen. Han blev gladere og var ikke længere modvillig med at gå ture og lege med de andre to beagler vi havde (Charlie og Darwin)
Jeg fandt ud af at kosten spillede en stor rolle – jo mere ren maden var jo bedre – derfor røg al tørfoder væk og beaglerne overgik til hjemmelavet mad. Der gik ca 1 år før Oscars mave var i orden.
Sådan en sygdom forsvinder ikke igen – Oscars skjoldbrusk kirtel var ødelagt – så kun 30% af den fungerede – derfor skulle han forblive på medicin resten af livet. Oscar var på daværende tidspunkt 10 år.
Oscar havde andre ting som drillede rigtig længe op til 1 til 1½ år efter. Dårlige ører (ørebetændelse) samt anal kirtel problemer. Han anal kirtler sprang af sig selv, hvorefter dyrlægen måtte ind og tømme dem ud og det kostede en del antibiotika og op til 1½ måned hvor det bare lækkede fra ham bagi.
Året efter døde Charlie og vi havde nu “kun” Oscar og Darwin tilbage. Oscar trivedes fint – men det var vigtig at passe på med hvad han spiste. Alt i kroppen styres af skjoldbrusk kirtlen. Maden skal passere gennem galde og lever og fungerer det ikke optimalt – så går det ud over mave og tarm, ører, øjne og huden – så det er virkelig en balance gang at have med at gøre.
Året efter 2019, begyndte jeg at få mistanke mod at Darwin kunne have det samme. Darwin havde ikke de samme symptomer som Oscar – her gik det ud over huden. Han kløede sig vildt meget og pelsen tyndede ud. Han havde også øre problemer. Her fik jeg langt hurtigere taget en blodprøve – som vidste at Darwins tal lå på 0,9 – så lige under spærregrænsen. Også Darwin kom på Forthyron – som er blevet løbene reguleret – lige nu får han 600 mg pr dag fordelt på 2 doser. Oscar fik til sammenligning 700 mg pr dag.
I dag er Darwin tal normalt – men han kan ikke undvære medicinen – ligesom hans mad også skal være hel ren. Oscar spiste primært kylling – Darwin får hjorte og kanin kød. Darwins skjoldbrusk kirtel er også ødelagt i 60 % ca. har dyrlægen vurderet.
Dette opslag er beretning om at jeg/vi har stået meget alene med selv at redde tingene ud for vores beagler – det har kostet tid, bekymringer og ikke mindst penge, at få det til at fungere for dem. Men det er det hele værd – alle vores beagler har været og er unikke og fortjener den bedste pleje – det er måske nok et minus, når ens hund får en sygdom, som man skal afhjælpe – aflivning har ALDRIG været på tale. Hver og en af vores beagler har været og er familie medlemmer på lige fod med os andre.
På beaglepack.dk (www.beaglepack.dk) kan der læses meget mere om Hypothyroidisme og hvad man kan gøre for at ens hund har det bedst mulige liv.
Nytåret er forløbet ret godt denne gang. Darwin havde stor hjælp af sit Adaptil halsbånd. Han var så modig at han godt kunne gå ud på terrassen – og en enkelt gang fik han også tisset. Ellers snorksov han gennem hele aftenen – han var lige vågen og fik lidt godbidder og blev nusset lidt – så sov han igen. Dog ville han ikke gå helt ud i haven – det var for “farligt” – så den blev ca 2 om natten før der blev så stille at han kunne få tisset af. Han havde også overskud til at rende lidt rundt derude. Bagefter gik turen op under hans dyne hvor han sov igen til ca kl 9.
Generelt er han blevet mere rolig på visse punkter – han bliver 14 næste gang og det mad han får er også med til at han har det betydeligt bedre.
