Hunde til salg
Statistik lige nu
Godkendte links: 1231
Ventende links: 3
Låste links: 0
Kategorier ialt: 75
Artikler: 211
Galleri: 10
Update: 22


Artikler
Boom af hundeskove i Danmark
Det er gode tider for Fido og hans ejermand. Der bliver nemlig flere og flere af de særlige hundeskove, hvor hundene må færdes uden snor. På bare 15 år har Skov- og Naturstyrelsen fordoblet antallet af hundeskove, så der nu er over 120 rundt om i landet på styrelsens områder – og flere nye er på vej.

"Der skal være plads til alle i naturen, også hunde og deres ejermænd. Det er derfor, vi har lavet de særlige hundeskove. Nu håber vi så, at flere hundeejere vil bruge dem – i stedet for at lufte hunden uden snor i den øvrige natur, hvor hunde uden snor er årsag til problemer. Vi er nu oppe på over 120 hundeskove, så der er jo masser af muligheder" , siger Lars Bendix Poulsen, der selv har været med til at udvikle konceptet for de særlige hundeskove:

"I de "almindelige" skove og andre naturområde SKAL hundene være i snor. Både af hensyn til andre skovgæster og de vilde dyr. Reglerne bliver dog gang på gang overtrådt – og det er dybt beklageligt", siger Lars Bendix Poulsen.

"En løs hund stresser skovens vilde dyr. Og der er talrige eksempler på, at hundene skambider dyrene eller jager dem ud i trafikken. Der har også været episoder, hvor hunde har bidt hjortevildt ihjel. Og så er der naturligvis også hensynet til andre skovgæster. Mange mennesker bliver – forståeligt nok – bange, hvis en hund kommer stormende imod dem".

Kilde: Skov og Natur.
Artiklen er lagt online d. 27-08-2006 15:07:48 og er ikke opdateret siden den blev lagt online